Annonce
Sport

1000 tilskuere på Riisvangen? Sociale medier skal være nøglen til højeste tilskuertal i 11 år

Sidst Aarhus Fremad og Brabrand mødtes på Riisvangen Stadion, var der 802 tilskuere. Brabrand vandt dog 3-2 på et straffespark i det sidste sekund af den forlængede spilletid. Arkivfoto: Ole Nielsen
Lørdag lukker Aarhus Fremad og Brabrand deres efterårssæson. Førstnævnte har igangsat kampagnen #1000påvangen
Annonce

FODBOLD: Det er efterhånden længe siden, men da Aarhus Fremad var i Superligaen, var tilskuertallet på Riisvangen ret imponerende. Godt nok blev der i løbet af de to sæsoner i landets bedste række kun spillet fem kampe på det idylliske stadion i Aarhus Nord, men ingen af de kampe havde under 1000 tilskuere på "Vangen".

Men i 2. Division er det selvsagt svært at trække så mange tilskuere til stadion. Flere gange i denne sæson har der dog været godt med mennesker på stadion, men det har aldrig rigtig været tæt på at komme over den firecifrede grænse.

Hvis det skal lade sig gøre i 2019, er der kun et skud tilbage i bøssen. Lørdagens lokalopgør mod Brabrand IF. Derfor har Aarhus Fremad henover den seneste tid kørt kampagnen #1000påvangen. Her har blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard talt kampen op i en video, mens det er blevet annonceret, at ølpriserne er lavere lørdag.

- Tanken om at få 1000 tilskuere på stadion opstod allerede i midten af august. Da vi mødte Brabrand i pokalturneringen var der 802 tilskuere, og vi har haft næsten 600 tilskuere i snit i år, hvis man tæller den pokalkamp med.

- Og så er der fodboldfeber i Aarhus. Hvis AGF kan samle 22.000 til en af deres kampe, kan vi også finde 1000 tilskuere. Og det ligger lidt i Aarhus Fremads ånd, at man sigter så højt som muligt, siger Andreas Damgaard, der er administrations- og sponsoransvarlig i Aarhus Fremad.

Aarhus Fremad

Tilskuertallet i Aarhus Fremads hjemmekampe:

  • 802 - Aarhus Fremad - Brabrand (06/08/2019)
  • 732 - Aarhus Fremad - Middelfart (14/09/2019)
  • 704 - Aarhus Fremad - AB (05/09/2019)
  • 581 - Aarhus Fremad - FC Sydvest (24/08/2019)
  • 571 - Aarhus Fremad - Ringkøbing (30/08/2019)
  • 520 - Aarhus Fremad - Thisted FC (28/09/2019)
  • 464 - Aarhus Fremad - Vejgaard (19/10/2019)
  • 368 - Aarhus Fremad - Dalum (10/08/2019)

Vigtig tilføjelse til kontoret

Andreas Damgaard blev ansat i sommer, hvor han stoppede sin aktive fodboldkarriere i netop Aarhus Fremad. Siden da har klubben forsøgt at bruge mere tid på de sociale medier for at samle flere tilskuere. Til kampen har klubben også for første gange prøvet at "booste" begivenheden på Facebook. Det vil sige, at der er blevet brugt penge for at øge rækkevidden for opslaget.

- De sociale medier er utrolig vigtige at bruge. Da jeg kom til i sommer begyndte vi at gøre det hele mere strategisk med at lave et opslag om dagen, og på den måde ender vi højere oppe på folks sider. Før jeg kom til, var det Morten Mølkjær eller en fra bestyrelsens, der havde ansvaret. Nu er det blevet sat mere i orden, siger Andreas Damgaard.

Sidst klubben var i nærheden af de 1000 tilskuere, var i maj 2013. Her var Aarhus Fremad også i 2. Division og endte som nummer to efter Marienlyst. Da de to hold mødtes på Riisvangen Stadion vandt Fremad med 4-0 foran 994 tilskuere.

Og sidst det rent faktisk lykkedes at få over 1000 tilskuere på Vangen, var da klubben var i 1. Division i 2008. I sæsonens syvendesidste kamp kom Vejle Boldklub på besøg og fik en 2-0-sejr foran 1383 tilskuere.

- Jeg er fortrøsningsfuld. Brabrand kommer nok også med nogle mennesker, og vi må ikke negligere, at de gode sportslige præstationer har en effekt. Hvis nu vi ikke kommer over 1000, er der jo heller ikke nogen af vores sponsorer, der er negative, siger Andreas Damgaard.

Hvorfor må man egentlig spille i november måned?

Den (meget) opmærksomme læser vil måske undre sig over, at lørdagens 2. divisionskamp bliver spillet på et kommunalt idrætsanlæg efter 1. November. Aarhus Kommunes regler forbyder normalt, at der spilles på de kommunale anlæg mellem 1. november og 1. april.

Det betød blandt andet, at Brabrand måtte spille fem kampe i den periode på Ceres Park, da holdet var i 1. Division.

Men Aarhus Fremad har fået dispensation til kampen, hvilket man kan få som divisionshold, hvis man allernådigst lover Aarhus Kommune at udrede skaderne på banen.

Ifølge Aarhus Kommunes skov- og landskabsingeniør Jakob Helmer Hansen, fik kommunen anmodningen fra cheftræner Morten Mølkjær allerede 19. august. På grund af den generelle stand på Riisvangen Stadion i de våde efterårsmåneder og gode erfaringer fra klubbens egen banepleje, har han givet klubben tilladelse til at spille på banen.

VSK, der også spiller hjemme lørdag, hvor de møder AB, har fået flyttet kampen over på deres kunstgræsbane.

Tilskuere i 2. Division

  • Aarhus Fremad har 563 tilskuere i snit i deres hjemmekampe i 2. Division. Det gør dem til holdet med det syvendebedste snit i 2. Division og det bedste snit i pulje 2.
  • Til sammenligning har VSK et snit på 233 tilskuere og Brabrand et snit på 193 tilskuere. Det gør, at Brabrand har det laveste snit på hjemmebane af alle hold i divisionen sammen med Jammerbugt, der er på samme tal. VSK ligger fjerdenederst.
  • VSK har noteret det laveste tilskuersnit til en århusiansk hjemmekamp i denne sæson. Til kampen mod Næsby er der blevet registreret 100 tilskuere.
  • Syv 2. Divisionskampe i denne sæson har haft 1000 tilskuere eller mere. FC Helsingør-Avarta og Frem-Brønshøj har rekorden med 1242 tilskuere.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Annonce
Annonce
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.