Kultur

3D vender tilbage i ny video: Måske forstadier til at skabe kunstigt liv

Filmen er i 3D og skal ses med briller på som Amalie Smith her. Foto: Michael Svenningsen
Ung kunstner i Kunsthal Aarhus laver 3D-video om smukke terrakotta-figurer på Cypern.
Annonce

AARHUS: Aarhus er en del af et europæisk kunstprojekt, og nu kan vi se det første resultat af det. EU har givet halvanden million kroner til et samarbejde mellem Kunsthal Aarhus og museer på Nicosia på Cypern, Marseille i Frankrig og Antwerpen i Belgien.

Lige nu viser den danske kunstner Amalie Smith, hvad hun har skabt gennem et besøg på Cypern. I et rum i Kunsthal Aarhus kan publikum opleve en 18 minutter lang video i 3D - det vil sige, gæsterne skal have 3D-briller på for at få den rigtige oplevelse. - Jeg har brugt 3D, fordi det giver en oplevelse og er besværligt, og jeg kan godt lide, at ting er besværlige, siger Amalie Smith. Jacob Fabricius, kunstnerisk direktør i Kunsthal Aarhus, er manden bag hele projektet, der handler om at finde ud af, hvordan samtidskunstnere bruger arkæologi og historie i deres arbejde, deres tanker, produktion og deling af viden. Der er lavet materialer til skolebørn. Projektet løber fra 2018 til 2020 og hedder "Excavating Contemporary Archaeology". 33-årige Amalie Smith er både forfatter og billedkunstner og arbejder med tekst og billeder i form af udstillinger, video og lyd. Hendes udstilling hedder "Clay Theory" og er en meditation over forbindelserne mellem liv og ler. Udgangspunktet er en gruppe terrakotta-figurer, små menneskeskikkelser formet i rødbrunt, brændt ler, fra den cypriotiske bronzealder. De er udstillet på et museum i Nicosia. Filmen går tilbage til spekulationer om livets opståen på en gold planet og til en fremtid med menneskeskabt liv, og Amalie Smith stiller spørgsmålet, om vi vil se tilbage på de små figurer som forstadier til at skabe kunstigt liv. På filmen fortæller geolog Minik Rosing, arkæolog Jeanette Varberg og kunsthistoriker Jacob Wamberg. Udstillingen er åbnet og kan ses til 19. januar 2020.

Udstillingen og kunstneren

  • Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade 13. Amalie Smith, "Clay Theory".
  • Kan ses fra 4. oktober 2019 til 19. januar 2020.
  • Amalie Smith er 33 år og uddannet Master of Fine Arts fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2015 og Bachelor of Fine Arts fra samme sted i 2012. I 2009 dimitterede hun fra Forfatterskolen.
  • Hendes værker har blandt andet været vist på Kunsthal Charlottenborg, Aros, Museet for Samtidskunst, Statens Museum for Kunst, Arken og Lunds Konsthall, Melbourne, London, Leeds, Reykjavik, Riga, Malmø og Ulaanbaatar.
Amalie Smith har en 3D udstilling på Kunsthallen i Århus. Hun er både uddannet forfatter og kunstner. Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.