Annonce
Aarhus

Aarhus-forskning: Ny behandlingsform mod akut blodprop i lungerne er på vej

Forskningsprojektet var en del af Jacob Schultzs ph.d.-afhandling. Foto: Tonny Foghmar.
Forskere ved Aarhus Universitet har foretaget positive forsøg på grise, hvilket tyder på, at blodkarsudvidende medicin kan hjælpe patienter med akutte blodpropper i lungerne.
Annonce

AARHUS: Nuværende behandling af patienter med akutte blodpropper i lungerne har fokus på at mindske eller fjerne blodproppen - blandt andet gennem blodfortyndende medicin. Men nu kan et supplement være på vej.

- Vores behandling er et supplement til den allerede eksisterende medicin. Vi prøver ikke at opløse blodproppen, men derimod at udvide lungeblodkarrene, så blodet lettere kan passere de blokerede og forsnævrede lungekar. Dette er vigtigt i den akutte fase af en blodprop i lungerne, da karrene netop lukker sig sammen under en blodprop, og belastningen på højre hjertehalvdel kan blive for stor, så hjertet til sidst svigter, og man kan dø, lyder det fra Jacob Schultz, som er læge og ph.d. fra Aarhus Universitet.

Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu.

- Jacob Schultz.

Griseforsøg

Han er én af de forskere, som har arbejdet på forskningsprojektet. Et projekt, der gik ud på at konstruere akutte blodpropper i lungerne på grise for dernæst at undersøge nye behandlingsformer til at udvide lungeblodkarrene.

Helt konkret tog forskerne blod ud af grisene og konstruerede menneskelignende blodpropper i plastikrør for dernæst at skylle blodproppen tilbage i grisene gennem en adgang i et blodkar på halsen, så blodproppen kunne finde sin vej til lungerne.

Næste step var at afprøve tre allerede eksisterende lægemidler: Viagra, som bruges mod potensproblemer, riociguat, der bruges til behandling af patienter med kronisk forhøjet blodtryk i lungerne, samt inhaleret nitrogenoxid.

Resultaterne var positive, og det kan teoretisk set være muligt at overføre behandlingen til mennesker.

- Grise er gode til at lave forsøg på, da deres lunge- og hjertekredsløb minder meget om menneskers. Vi kunne se, at alle tre behandlinger udvidede grisenes lungeblodkar uden risici, og behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, siger Jacob Schultz.

Han understreger, at behandlingen ikke skal erstatte den eksisterende medicin på markedet. Man fjerner nemlig ikke blodproppen ved at udvide lungeblodkarrene. Blodet kan derimod lettere passere igennem lungerne. På den måde forebygger man, at højre hjertehalvdel, der pumper blodet igennem lungerne, sviger. Man køber sig således tid i den akutte fase efter en blodprop, så kroppen selv eller den blodfortyndende medicin kan opløse blodproppen på længere sigt.

Omfattende sygdom

Hvert år dør omkring 500.000 mennesker i EU som følge af akut blodprop i lungerne. I Danmark ligger de officielle tal på cirka 200 dødsfald årligt, hvilket formentlig er en underestimering idet blodpropper i lungerne er en svær diagnose at stille. Sikkert er det i hvert fald, i følge Jacob Schultz, at blodpropper i lungerne er en alvorlig sygdom.

- Hvert år bliver omkring 1.500 danskere indlagt på sygehusene med en middel til svær akut blodprop i lungerne. Hertil kommer dem, som render rundt med en mindre blodprop, uden de ved det. Omkring 5-35 procent af dem med en middel til svær blodprop dør indenfor 30 dage, siger lægen.

Det er hermed den 3. hyppigste dødsårsag blandt kredsløbsygdommene i Danmark - kun overgået af blodprop i hjertet samt blodprop og blødning i hjernen.

Blodprop i lungerne

  • Kaldes også for lungeemboli.
  • Skyldes ofte, at størknet blod fra blodårer i benet eller bækken river sig løs og havner i lungerne.
  • Ved akut blodprop i lungerne, trækker lungernes øvrige blodkar sig sammen og sætter maksimalt pres på højre hjertehalvdel, der pumper blodet ud til lungerne. Hvis presset bliver for stort, svigter hjertet, og man kan dø.
  • Symptomer er blandt andet pludselig åndenød, svimmelhed, hoste og trykken for brystet.
  • Behandling sker i form af blodfortyndende og/eller blodpropopløsende medicin. I visse, livstruende tilfælde prøver lægerne at operere blodproppen væk.
  • Du kan læse mere her.

Kilde: Sundhed.dk

Ikke helt i mål endnu

For Jacob Schultz og resten af forskerne på Aarhus Universitet er næste skridt at foretage videre forskning på området - altså kliniske forsøg på mennesker.

- Behandlingen kan rent principielt afprøves på danske patienter nu, men evidensen er ikke stor nok til at indsætte det som en standardbehandling. Her er de kliniske studier ikke stærke nok. Før det kan blive en regulær behandlingsform i Danmark, skal der flere og bedre kliniske forsøg til, og dét arbejder vi på her i Aarhus, siger han.

Noget vores norske brødre allerede er i gang med. Behandlingen i form af inhaleret nitrogen afprøves nemlig i norske lægehelikoptere, så patienter med akutte tilfælde af blodpropper i lungerne kan få den blodkarsudvidende medicin, mens helikopteren flyver til sygehuset for yderligere behandling.

Jacob Schultz (tv.) har brugt mange timer i laboratoriet for at teste de tre lægemidler - viagra, riociguat samt inhaleret nitrogenoxid - på grise for at se, om lungeblodkarrene kunne udvides. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.