AGF

AGF-podcast: En køretur i legendernes overhalingsbane

AGF med blandt andet målmand Henry From (tv) og anfører Aage Rou Jensen (th) jubler søndag den 5. juni 1955 i Idrætsparken. Klubben er blevet dansk mester for første gang, da 34.900 tilskuere så AGF besejre AB med 3-1. Arkivfoto: Århus Stiftstidende.
"Det Hvide Snit" har været på et nyt roadtrip - til Randers, og heldigvis hjem igen - og snakker de største AGF-legender og om de 15 spillere, der er væk fra Superliga-truppen i forhold til bare et år tilbage.
Annonce

FODBOLD: AGF-podcasterne fra "Det Hvide Snit" har atter været en tur på landevejen i en alt for trang Renault Clio - Randers tur/retur - og med et ældre kampprogram liggende på instrumentbrættet snakker Dennis Bjerre Christiansen og Kim Robin Graahede om blandt andet om Aage Rou, John Stampe, en AaB-kamp fra sidste sæson og idolplakater af Ryan Mmaee.

Alt dette - og meget mere - mens mørket falder på og bilens chauffør fuldstændig mister orienteringen og derfor hamrer fire dæk med alt for lidt lufttryk ind mod Horsens' bymidte.

Det er drama og motorlarm, ikke.

Lyt med her:

Ryan Mmaee blev aldrig nogen succes i den hvide AGF-trøje, så der er lang vej op til klublegender som Rou, From og Stampe. Foto: Ole Nielsen

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.