Aarhus

Byrådspolitiker dropper S og bliver løsgænger: Vil ikke droppe Børn og Unge-udvalg

Efter to år som socialdemokratisk medlem af Århus Byråd bliver Dorthe Borgkvist nu løsgænger. Det sker, fordi byrådsgruppens ledelse ikke længere ville have hende siddende i Børn og Unge-udvalget.Pressefoto
Dorthe Borgkvist forlader Socialdemokratiet og bliver løsgænger i Aarhus Byråd, fordi byrådsgruppens ledelse ikke længere ville have hende som medlem af byrådets Børn og Unge-udvalg.
Annonce

AARHUS: Århus Byråd har fået endnu en løsgænger.

Det er det hidtidige socialdemokratiske byrådsmedlem, Dorthe Borgkvist, der tirsdag har meddelt, at hun ønsker at udtræde af den socialdemokratiske byrådsgruppe for i stedet at blive løsgænger.

52-årige Dorthe Borgkvist blev valgt første gang ved byrådsvalget i efteråret 2017 og har siddet i byrådets Børn og Unge-udvalg. Det var udsigten til, at byrådsgruppens ledelse ville fjerne hende fra det udvalg, der udløste beslutningen om at blive løsgænger.

- Jeg stillede op til byrådet for at være med til at ændre vilkårene for børn og unge og deres forældre, og det er det, jeg har arbejdet med og fået ros for. Det er børn og unge, jeg brænder for, så jeg ønsker ikke at skifte Børn og Unge-udvalget ud med et andet udvalg, fordi gruppeledelsen nu pludselig ikke længere er så tilfreds med mit arbejde i udvalget, siger Dorthe Borgkvist.

Som løsgænger fortsætter hun som medlem af Børn og Unge-udvalget.

I en pressemeddelelse udtaler partiets gruppeformand i byrådet, Lone Hindø:

- Jeg er ked af, at Dorthe Borgkvist har valgt at trække sig fra den socialdemokratiske byrådsgruppe med henblik på at blive løsgænger, men vi respekterer hendes beslutning og håber på et godt samarbejde.

I byrådet sidder der i forvejen en anden løsgænger. Nemlig Almaz Mengesha, der tidligere i år brød med Liberal Alliance.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.