Aarhus

Danmarks ældste genbrugsbutik har fået en ansigtsløftning: Genåbner i forynget udgave

For 47 år siden startede Ruth Andersen Danmarks første genbrugsbutik, Folkekirkens Nødhjælps butik i Gl Munkegade. Butikken genåbner torsdag efter en tiltrængt renovering, og Ruth Andersen holder åbningstalen. Foto: Axel Schütt
Folkekirkens Nødhjælps 47 år gamle genbrugsbutik i Gl. Munkegade i midten af Århus er blevet gennemmoderniseret og genåbner på torsdag med tale af den ene af stifterne, Ruth Andersen.
Annonce

AARHUS: Danmarks ældste genbrugsbutik har fået en ansigtsløftning og genåbner nu.

I 47 år har Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Gl. Munkegade solgt genbrugstøj og genbrugseffekter. Nu har butikken fået en gennemgribende istandsættelse og genåbner torsdag 10. oktober kl. 13 med taler, bobler, hindbærsnitter og masser af gode genbrugsvarer.

Butikken åbnede i september 1972, så med næsten fem årtier på bagen trængte de efterhånden historiske lokaler til en gennemgribende renovering.

Og det har de fået. Der er kommet nye vægge og gulve, ny belysning, og vinduer og døre er skiftet i de små lokaler, som efter planen skal danne rammen om salg af genbrugstøj- og sager mange år fremover.

- Det har været vigtigt for os at bevare butikken på netop denne adresse, fordi den er en væsentlig del af Folkekirkens Nødhjælps historie. Vi er stolte af at være nogle af de allerførste til at sælge genbrug herhjemme. Derfor er det også med stor glæde, at vi kan byde velkommen i de samme lokaler, men nu med et moderne og indbydende udtryk, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen i en pressemeddelelse.

Præstepar startede butikken

Butikken i Gl. Munkegade blev åbnet af det århusianske præstepar Ruth og Herluf Andersen – og det er såmænd Ruth Andersen, der holder genåbningstalen.

Butikken har altid haft sin helt egen ånd og atmosfære: Fra dag ét var den grundlæggende tanke, at al indtjening skulle gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Derfor var rammerne i butikken spartanske.

Inventaret blev lavet af, hvad pastor Herluf Andersen kunne få fat i af forhåndenværende materialer. Der blev drukket masser af kaffe – som de frivillige genbrugsmedarbejdere vel at mærke selv medbragte hjemmefra, så kaffepengene ikke skulle trækkes fra butikkens overskud. Og her blev røget cigarer, indtil det blev forbudt.

Genbrug hitter stadig

Små fem årtier senere er der stadig fuld gang i salget. Folkekirkens Nødhjælp oplever en generel stigning i salget af genbrugstøj, og blandt de 15 nye frivillige, der har meldt sig til at stå bag kassen i butikken, er også to unge kvinder i 20-års-alderen.

- Genbrug er blevet en del af bevidstheden om klima-problemerne og bæredygtighedsbølgen. Det henvender sig til alle aldersgrupper. Det mærker vi i vores 116 butikker. Det er fantastisk, at konceptet stadig holder, og at både yngre og ældre har lyst til at være med til at drive forretningen til fordel for klimaet og til fordel for verdens fattigste, som overskuddet går til, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.