Debat

Debat: Folketingets åbning – rigets stilling, respekt for håndværket og farveblind blokpolitik

Annonce

I sidste uge åbnede folketingsåret. Det første med Mette Frederiksen som statsminister. Og dermed hendes første åbningstale.

Det fremgår af Grundlovens §30, at statsministeren ved folketingets åbning skal give ”en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringens påtænkte foranstaltninger”.

De fleste har efterfølgende karakteriseret den del af talen, som handler om rigets almindelige stilling – og med rette synes jeg – som meget dyster. På den anden side var der også mange der mente, at Poul Schlüters åbningstaler altid var overoptimistiske med sætningen om, at det ”går ufatteligt godt”.

Men jeg tror ikke det gavner respekten for det politiske håndværk, at man så åbenlyst ønsker at fremme ens fremtidige politiske resultater på baggrund af et forværret billede af den faktiske situation

Omkring den del af talen, som burde handle om regeringens påtænkte foranstaltninger, er mange også enige om, at indholdet var tyndt. I hvert fald tyndt i forhold til helt konkrete forslag og initiativer.

Til gengæld rakte hun armen ud til bredt samarbejde. Også hen over midten. Efterfølgende har regeringen besluttet at forsøge at lave en finanslov gennem blokpolitik. En rød blokpolitik. Men jeg formoder, at Mette Frederiksens tidligere modstand mod blokpolitik var farveblind.

Der skal selvfølgelig være plads til politisk uenighed, men under en åbningsdebat bør man også kunne diskutere nye løsninger fordomsfrit. Heldigvis var åbningsdebatten ikke udelukkende et møde mellem de to velkendte argumenter: ”Du er dum”, og ”det kan du selv være”.

Carl Holst
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.