Annonce
Erhverv

DSB kører med flere: Men indtægter fra kunderne falder

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I årets første ni måneder har DSB haft et større salg af de billigere Orange- og Orange Fri-billetter.
Annonce

Selv om flere kører med DSB, så falder passagerindtægterne hos togselskabet.

I årets første ni måneder er DSB's passageromsætning faldet med 49 millioner kroner, svarende til 1 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er sket, samtidig med at antallet af rejser er steget en smule.

At DSB's indtægter fra passagerne alligevel ikke er gået frem, hænger blandt andet sammen med, at selskabet har solgt flere af de billigere Orange- og Orange Fri-billetter.

Det har nemlig været med til at give væsentligt lavere gennemsnitspriser på rejser over Storebælt, skriver DSB i en pressemeddelelse.

- Idéen med Orange- og Orange Fri-billetter er at fylde tomme sæder på afgange med ledig kapacitet.

- Orange Fri er en billigere billet, som stadig er fleksibel, hvis kunden er nødt til at ændre afgangstid, skriver DSB i pressemeddelelsen.

I årets første ni måneder har DSB tabt 31 millioner kroner før skat, hvilket er 369 millioner kroner lavere end i samme periode året før.

Resultatet i 2018 var dog positivt påvirket af indtægter på 267 millioner kroner fra salget af DSB's kontorejendom på Kalvebod Brygge i København.

Derudover har der i løbet af i år været ekstraordinære udgifter på grund af en reduktion af administrative stillinger.

For hele 2019 venter DSB at lande et resultat tæt på nul.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Annonce
Annonce
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.