Regionalt

Et samlet regionsråd enige om budgettet for 2020

Aarhus Universitetshospital fik som ventet den største bid af kagen. Men regionsrådets politikere fandt også penge til de øvrige hospitaler og til klimaet. Foto: Jens Thaysen
Som ventet fik Aarhus Universitetshospital den største bid af kagen, men der blev også gode lunser til regionens øvrige sygehuse. Og så blev der afsat 25 millioner kroner til forskellige tiltag på klimaområdet.
Annonce

Regionen: Så er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2020. Og ganske som spået af flere regionsrådspolitikere, blev forhandlingerne ikke nær så langvarige som sidste år. Ligeledes som forventet var det regionens store supersygehus Aarhus Universitetshospital, AUH, som trak det absolut længste strå, da der blev fordelt penge.

Bag forliget, der betyder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 214 millioner kroner til AUH, står samtlige partier.

Men det er ikke kun Aarhus-sygehuset der får flere penge. Alle regionens hospitaler bliver tilgodeset.

Om forliget siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S):

- Det er ikke hvert år, at vi har over en halv milliard kroner til politisk prioritering. Det havde vi i år, blandt andet på grund af en positiv økonomiaftale. Men der er hårdt brug for hver en krone. Så på den ene side glæder jeg mig over, at det er muligt at give hospitalerne bedre økonomiske forhold. Det vil gavne både patienter og medarbejdere. På den anden side er der - trods flere penge - fortsat en stram økonomi.

Besparelser taget af bordet

Med forliget løftes AUHs økonomi som nævnt med i alt 214,3 millioner kroner. Samtidig vil forligspartierne arbejde for, at de 60,7 millioner kroner, der mangler for at komme i balance, vil blive tilført i 2021. - Regionsrådet tilfører AUH et varigt og markant løft fra 2020 og frem. Dermed er de nye varslede besparelser fra næste år og frem taget af bordet. Hospitalets gæld mere end halveres. Og det urimelige krav om at levere en forbedret effektivitet på otte procent er sat ned til seks procent. Det er en god aftale for AUH, der nu kan koncentrere sig om den store opgave, det er at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange, siger Anders Kühnau.

Også penge til de andre

I forligspartierne er man også godt klar over, at der også er økonomiske problemer på regionshospitalerne. De får derfor også del i væksten, fordelt efter størrelsen af hospitalets budget. Det betyder, at Regionshospitalet Horsens tilføres seks millioner kroner, Hospitalsenhed Midt 14,8 millioner kroner, Regionshospitalet Randers seks millioner kroner, Hospitalsenheden Vest 13,1 millioner kroner og psykiatrien 10,6 millioner kroner. Herudover tilføres Regionshospitalet Randers 33,2 mio. kr. i 2020. Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 millioner kroner. Fra 2022 tilføres også Regionshospitalet Horsens 15 millioner kroner per år. De ekstra penge til Horsens og Randers gives, fordi disse to hospitaler har særlige udfordringer blandt andet affødt af en høj produktivitet.

- Politik er kunsten at balancere mellem mange hensyn. Jeg synes, vi med budgetforliget har fundet en god balance. Vi tilgodeser AUH som regionens faglige fyrtårn og anerkender samtidig, at regionshospitalerne og psykiatrien skal have rimelige arbejdsvilkår, siger Anders Kühnau.

Udover de nævnte løft til hospitalerne bliver der i budgettet også afsat 15 millioner kroner til at styrke indsatsen på tre områder: Det nære sundhedsvæsen, medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse samt etablering af gode fysiske rammer for de kommunale og regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus.

Klimaet

På området for Regional Udvikling har politikerne haft et særligt fokus på klima. Forligspartierne er enige om at afsætte 25,5 millioner kroner til en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Herudover prioriteres seks millioner kroner til at virkeliggøre den bæredygtighedsstrategi, som skal vedtages i 2020. Strategien vil tilslutte sig regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990. Og strategien skal anvise konkrete veje til at nå målet og understøtte både bæredygtig transport og hospitalernes, institutionernes og regionshusenes omstilling til bæredygtig drift. - Vi skal indkøbe mere bæredygtigt, genbruge mere og reducere affald så meget som muligt. Der ligger en kæmpestor opgave i ikke bare tænke, men også handle mere bæredygtigt i hverdagen. Den opgave tager vi på os, og jeg ved, at mange medarbejdere tripper for at komme i gang, siger Anders Kühnau.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.