Annonce
Aarhus

Få overblikket: Fem nedslag på vejen til et nyt stadion

Der har været meget diskussion om et eventuelt nyt stadion i Aarhus. Nu ser det endelig ud til at der sker noget. Foto: Axel Schütt
Har du mistet overblikket i sagen om et nyt stadion? Så kan du få noget af det her.
Annonce

AARHUS: Debatten om et nyt stadion i skoven i det sydlige Aarhus er dukket op i flere omgange, og derfor kan den også være nem at miste overblikket i.

Derfor har vi her samlet fem punkter, som er væsentlig for at forstå debatten, og vejen frem til nu, hvor et nyt stadion er tættere på end nogensinde.

Løbebanen som ingen ka' li'

Den her er mildest talt ikke populær i Aarhus. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stadion i dets nuværende form har fået skældud i flere omgange og fra flere kanter.

Løbebanen mellem fodboldbanen og tribunerne gør afstanden mellem publikum og fodboldspillerne alt for lang, og stadion kommer til at virke tomt - både under fodboldkampe og til atletikstævner.

Mange planer gennem årene

Sådan her ser den nyeste plan ud for stadion - tidsplanen for det nye arbejde. Foto: Axel Schütt

Der har været mange ideer til, hvad man skulle gøre ved stadion.

Man kunne grave banen ned og forlænge tribunerne nedad og indad og på den måde komme ind over løbebanen. Man kunne vende det eller flytte det til Lystrup. Alle muligheder, som nu bliver skrottet, fordi man har fået muligheden for at starte forfra.

Planlægningen har taget fart det sidste år

Rune Kilden er en af dem, der har fremlagt sin idé til, hvordan området kan se ud - her ved et debatmøde arrangeret af Århus Stiftstidende. Foto: Axel Schütt

Som sagt har debatten huseret gennem efterhånden mange år, men det er først på det seneste, at debatten er mundet ud i noget konkret.

Først investerede Aarhus Kommune i en rapport, der skulle undersøge behovet og siden har flere borgergrupper, AGF og et hold byudviklere også kommet med deres besyv til, hvordan området skal se ud.

Hestesporten er presset af planerne

Jydsk Væddeløbsbane har i et stykke tid levet en risikofyldt tilværelse - men nu skulle faren være drevet over. Foto: Axel Schütt

Bag Ceres Park ligger Jydsk Væddeløbsbane, og netop væddeløbsbanen har flere gange været flytningstruet, ikke mindst på grund af en lejekontrakt der nærmer sig udløbsdatoen.

De planer ser dog endegyldigt ud til at være skrinlagt, da flere af parterne ved mandagens pressemøde lagde op til at væddeløbsbanen ikke skal flytte.

Byggeret i grønt område har vakt postyr

De grønne områder skal bevares - og det ser i vid udstrækning ud til at de bliver det. Foto: Kim Haugaard

I lang tid så det ud til at der skulle udstedes byggeretter til de grønne områder omkring stadion.

Det fik mange af borgerne i området på barrikaderne, men på mandagens pressemøde lød det til at de borgere ikke længere skal bekymre sig om byggerier i samme skala som hidtil forventet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.