Annonce
Danmark

Firmabiler, kasinoer og cigaretter: Finanslov øger afgifter

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen vil øge velfærden, som finansieres gennem flere afgifter og besparelser i næste års finanslov.
Annonce

Flere pædagoger, et løft af folkeskolen og penge til psykiatrien er en del af det velfærdsløft, som regeringen er enig med de øvrige partier om i finansloven for næste år.

Det bliver finansieret af en række afgifter og besparelser samt det økonomiske råderum, som er statens forventede økonomiske overskud frem mod 2025.

Eksempelvis bliver kommende boligejere landet over berørt af den aftale om næste års finanslov, der er indgået sent mandag aften.

Tinglysning af bolig har været ramt af et skattestop, men kommer fremover til at følge løn- og prisudvikling i samfundet, når borgere skal registrere deres bolig gennem det offentlige.

- Den stigning, vi har lagt op til, er helt fornuftig. Det er en prisregulering, det er ikke sådan, at vi sætter afgifter op. Det er bare, at de følger løn- og prisudvikling fremadrettet, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Tinglysningsafgiften bliver sat op hvert tredje år. Det finder sted første gang 1. marts 2020 og dernæst 1. januar 2023.

Afgifterne på råstofmaterialer, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage sættes også op. Afgiftsstigningerne vil indbringe 70 millioner kroner mere i statskassen i 2020 stigende til 230 millioner kroner fra 2023 og frem.

Afgiften på generationsskifte for familievirksomheder stiger fra seks til 15 procent, hvilket skal give en milliard ekstra kroner.

Regeringen og dens støttepartier vil også aflyse den planlagte skattelettelse på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

De Radikale ville gerne have en ny afgift på CO2-udledning i forbindelse med flyrejser. Men det bliver ikke til noget ifølge finansministeren. De Radikale håber på at få det indført senere.

Til gengæld bliver der genindført en registreringsafgift på fly.

Prisen på en pakke cigaretter stiger fra de nuværende cirka 40 kroner til 60 kroner i 2022.

Afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino skal stige fra 20 til 28 procent af bruttospilleindtægten. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner ekstra årligt.

100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler.

Afgifterne på plastikposer og engangsservice øges også, hvilket vil indbringe 65 millioner kroner. Afgiften er i dag på 22 kroner per kilo for bæreposer af plast og ti kroner per kilo for bæreposer af papir. Den afgift tredobles.

En skatterabat for hovedaktionærer fjernes. De har under visse betingelser kunnet få en rabat på skatten af aktiegevinsten. Det fjernes nu og vil indbringe omkring 160 millioner kroner i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.