Annonce
Danmark

Finansloven på plads: Rød blok er enige om minimumsnormeringer i 2025

Regeringen har indgået en finanslovsaftale med sine støttepartier. Foto: Philip Davali/Scanpix 2019

Minimumsnormeringerne skal fuldt indfaset i 2025. Den konkrete model bliver først forhandlet færdig næste år.

Annonce

Finanslov: Rød blok har mandag aften indgået en finanslov for næste år efter lange forhandlinger i Finansministeriet.

Der skal indføres fuldt indfasede minimumsnormeringer i 2025, hvilket er en del af den finanslovsaftale, som blev præsenteret mandag aften.

Modellen skal forhandles i fagministeriet til næste år, erfarer Ritzau.

Emnet var et af de helt store i valgkampen, hvor mange tusinder gik på gaden i over 50 byer for at kæmpe for bedre forhold i danske daginstitutioner.

Målet er, at der fuldt indfaset skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Derfra skal der årligt afsættes 1,6 milliarder kroner.

Det er regeringen, der har indgået aftalen med de tre støttepartier SF, Enhedslisten og De Radikale samt Alternativet.

Det er sjældent, at forhandlingerne om en finanslov når ind i december, og den seneste håndfuld dage har parterne forhandlet til ud på natten.

Parterne er enige om en model for minimumsnormeringer, som skal forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet, ligesom der skal findes en plan for at få flere pædagoger og løfte uddannelsen.

Parterne er endnu ikke enige om, hvorvidt det skal gælde for hver enkelt institution, eller om kommunerne selv må fordele pædagoger der, hvor de vil.

Særligt Enhedslisten har talt for, at de ikke betragter det som minimumsnormeringer, hvis det ikke er på institutionsniveau. Men også SF kæmper for, at det skal blive den endelige model.

Forhandlingerne om en model starter i 2020 i Børne- og Undervisningsministeriet, og det regnes med at blive vedtaget i næste folketingssamling.

Aftaleparterne vil samtidig have flere pædagoger samt uddannelse af høj kvalitet og vil fremlægge en plan senere.

Der afsættes med finansloven 127,5 millioner kroner i 2019 til et løft af pædagoguddannelserne, som kan disponeres de kommende år af professionshøjskolerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.