Østjylland

Formand: Scooter-drenge kan have stor gavn af motocross-klubben

Formand Klaus Rafael Jensen mener, at nogle af de drenge, der kører rundt på scooter i Odder midtby, kunne få afløb for deres energi i Odder Motocross Klub. - Men vi kan ikke udøve mirakler, siger han. Arkivfoto
En stor del af scooter-drengene kan få en god ballast og en indre ro ved at begynde i motocross-klubben. Det mener formand Klaus Rafael Jensen.
Annonce

Odder: Det bliver formentlig svært at overtale de mange Odder-drenge, der kører rundt på scooter i byen, til at stoppe. Men måske kan de få noget af tiden til at gå med at køre et andet sted.

Det mener formanden for Odder Motocross Klub Klaus Rafael Jensen.

Nogle af drengene kommer allerede i Odder Motocross Klub, men for dem, der ikke gør, mener han, at klubben kan være et godt alternativ til at drøne rundt i gaderne.

- Vi kan tilbyde noget andet til en del af dem, der ikke finder sig til rette med boldspil, cykling eller svømning. Et stort flertal af drengene kan have stor gavn af at møde motocross-klubben.

Han mener, at kombinationen af holdfølelse og individuelle præstationer sammenlagt med vildskab under kontrollerede forhold har den helt rigtige effekt.

- Igennem vores 20 år har vi haft usædvanligt mange eksempler på unge mennesker, som har fundet en indre ro ved at dyrke sporten. Man lærer at kontrollere sine kræfter, og det giver noget selvforståelse. Så har man ikke samme behov for at skulle te sig åndssvagt ude i byen, siger motocross-formanden.

Det er ikke noget, vi er unikke til. Det er ikke anderledes, end hvis man er topscorer i fodboldklubben. Men vi samler nogle af dem, som har svært ved at kontrollere energien. De får afløb hos os.

Klaus Rafael Jensen, formand i Odder Motocross Klub.

Ingen mirakler

Klaus Rafael Jensen understreger dog, at klubben ikke kan udøve mirakler. Der er grænser for, hvor meget man kan præge de unge.

- Der er en lille klike af brodne kar, som er svære at nå. Der er nogle, der ingenting gider, og som ikke vil engagere sig, siger Klaus Rafael Jensen, der mener, at det netop er den gruppe, der opfører sig værst på scooterne.

Odder Motocrossklub har ikke selv nogen træningsbane. Det sætter begrænsninger for, hvem de kan lokke med i klubben. Det er nemlig ikke alle, der vil investere de tre timer, som det hurtigt kan tage at køre frem og tilbage mellem Odder og motocross-banerne på Mols, i Hampen eller Grenaa.

- Det er ikke alle, der kommer op klokken syv lørdag morgen. Det er for omstændigt, tidskrævende og dyrt for dem, der ikke er så ressourcestærke, siger Klaus Rafael Jensen, som i høj grad mener, at en lokal træningsbane ville hjælpe.

- Så kunne vi få væsentligt flere af drengene med. Og det kunne smitte meget positivt af på den måde, de agerer, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.