Erhverv

Fuld sikkerhed for virksomhedens gæld

Der er god grund til at drøfte udformningen af kautionen med banken eller overveje alternative muligheder med de øvrige aktionærer, før der stilles kaution, lyder opfordringen fra revisor Poul Erik Nielsen. Foto: Colourbox
Der er de senere år sket en gradvis opstramning af bankernes kreditvilkår, og mindre og mellemstore virksomheder kan i dag stort set ikke låne penge, med mindre der stilles fuld sikkerhed. Ofte bliver ejerkredsen bedt om at stille kaution, og for ejerkredsen kan det have afgørende betydning, hvordan kautionen stilles.
Annonce

Revision: Den finansielle sektor er ramt af en faldende indtjening som følge af en historisk lav rente og et stigende krav om digitalisering. Selvom indtjeningen i den finansielle sektor er presset, har det kun i mindre omfang medført konkurrence på sikkerhederne. Generelt er der sket en gradvis opstramning for udlån til erhvervslivet, hvor især de største banker er gået forrest.

Mindre og mellemstore virksomheder kan derfor ikke låne penge i dag, uden at der stilles fuld sikkerhed. Kan virksomheden ikke stille tilstrækkelig sikkerhed, bliver aktionærerne bedt om at støtte op. For aktionærerne kan det have afgørende betydning, hvordan der stilles sikkerhed. Dette gælder ikke mindst, hvor flere aktionærer kautionerer for samme gæld.

Solidarisk eller pro rata hæftelse

Aktionærerne bør overveje, hvad der hæftes for. I praksis er bankernes udgangspunkt, at der hæftes solidarisk for hele gælden - den såkaldte musketered ”én for alle og alle for én”. Ved solidarisk hæftelse kan bankerne kræve hele gælden betalt af enhver af kautionisterne, dog ikke mere end den samlede gæld.

Aktionærernes udgangspunkt er derimod typisk, at de ønsker at hæfte i forhold til ejerandelene. Dette kræver, at banken accepterer pro rata hæftelse, som medfører, at aktionærerne alene hæfter for en bestemt andel af gælden.

Selvskyldnerkaution eller simpel kaution

Herefter bør aktionærerne overveje, hvornår de hæfter. Hvis der hæftes som selvskyldnerkautionist, kan bankerne kræve betaling, når lånet misligholdes eller forfalder. Dette uden, der stilles krav om, at banken skal dokumentere, at virksomheden ikke er i stand til at betale.

Derimod skal banken ved simpel kaution dokumentere, at virksomheden ikke kan betale, før den kan rejse krav mod kautionisterne.

Den praktiske betydning

Ved en solidarisk selvskyldnerkaution kan én af aktionærerne blive afkrævet indfrielse af hele gælden ved forfald eller misligholdelse. Dette uden, at banken skal dokumentere, om virksomheden eller én af de øvrige aktionærer kan betale.

En formuende aktionær i samme bank kan i praksis blive bedt om at indfri virksomhedens gæld, uden at banken ønsker at involvere sig i selskabets eller de øvrige aktionærers forhold. Aktionæren der indfrier gælden, skal herefter selv forfølge sit krav mod virksomheden og de øvrige aktionærer. Dette kan være både tidskrævende og ikke uden omkostninger.

Aktionærerne bør ikke ukritisk stille kaution uden at overveje spillereglerne for en eventuel indfrielse af hæftelsen.

Alternativ til kaution

Før der stilles kaution, bør aktionærerne overveje alternativer, herunder om den enkelte kan stille tilstrækkelig sikkerhed i forhold til sin respektive ejerandel.

I praksis ses det, at lån optages hos aktionærerne, hvorved der indirekte gennemføres en pro rata hæftelse. Dette muliggør samtidig, at aktionærerne under visse betingelser kan sikre sig fradrag for et eventuelt tab på udlånet til virksomheden. Dette vil typisk kræve, at lånet sker i form af et konvertibelt gældsbrev.

Den gamle musketered ”én for alle og alle for én” er sympatisk, men i praksis kan den medføre urimelige situationer - ikke mindst, hvor én aktionær afkræves indfrielse af hele virksomhedens gæld. Derfor er der god grund til at drøfte udformningen af kautionen med banken eller overveje alternative muligheder med de øvrige aktionærer, før der stilles kaution.

Solidarisk hæftelse betyder ikke nødvendigvis, at aktionærerne deler tabet solidarisk.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.