Annonce
Aarhus

Aarhus vil bytte ghettoliste ud med anden liste

Gellerupparken, Bispehaven og Skovgårdsparken er igen i år på ghettolisten. Foto: Axel Schütt
Gellerupparken/Toveshøj samt Skovgårdsparken og Bispehaven er igen i år på regeringens ghettoliste.
Annonce

AARHUS: Igen i år er Gellerupparken/Toveshøj samt Skovgårdsparken og Bispehaven på regeringens ghettoliste, som Transport- og Boligministeriet offentliggjorde søndag 1. december.

Listen får en kølig modtagelse på borgmesterkontoret, hvor Jacob Bundsgaard foreslår et navneskifte.

Fra ghettoliste til forebyggelsesliste.

- Ghettolisten er svær at anvende til at forebygge. Den sætter kun fokus på de boligområder, som er på listen, men det er lige så vigtigt, at vi har fokus på dem, der lige akkurat ikke er på listen. Og så duer det ikke, at vi ikke kan følge tallene i løbet af året, så vi kan se, om vores arbejde virker. Jeg synes, vi skal ændre logikken fra en årlig ”ghettoliste” til en løbende ”forebyggelsesliste,” siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.

Nye rammer

Med helhedsplanerne og med de seneste ændringer af almenboligloven er der sat nye rammer for arbejdet med de udsatte boligområder.

Aarhus Kommune og boligforeningerne har også iværksat handleplaner for Skovgårdsparken og Langkærparken.

Desuden er der sat gang i et fælles arbejde med forebyggende indsatser.

- I Aarhus satser vi på jobindsatser og på opsøgende social- og sundhedsarbejde. Alt sammen i samarbejde med boligforeninger og gode lokale kræfter. Det er konkrete tiltag, som både behandler og forebygger de problemer, der præger udsatte boligområder. Også dem, der ikke er på ghettolisten. Og det hjælper. Vi kan se at flere kommer i job, siger social- og beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz.

Af den grund ser rådmanden gerne, at der kommer øget fokus på at styrke de opsøgende og forebyggende indsatser med bedre værktøjer og finansiering.

- Det bør man tage op på Christiansborg i forbindelse med den kommende boligaftale, siger Kristian Würtz.

Egen overvågning

Anders Rønnebo er formand for Danmarks Almene Boliger kreds 5.

Han forklarer hvordan man i Aarhus har sin egen overvågning af udviklingen i de største almene boligområder.

- Dem følger vi med fælles tal ud fra otte centrale indikatorer som uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet. Men til forskel fra den nationale liste måler vi blandt andet også på sundhed og hvordan børnene har det. Og så måler vi i Aarhus i øvrigt kun på forhold, som vi kan påvirke. Derfor tæller beboernes etniske baggrund ikke med, siger Anders Rønnebo.

- Afskaf ghettolisten

Enhedslistens boligordfører, Søren Egge Rasmusssen, er valgt i Aarhus. Stod det til ham, blev ghettolisten afskaffet øjeblikkeligt.

- I sommer gjorde boligminister Kaare Dybvad et stort nummer ud af, at han ville stoppe med at bruge begrebet ”ghetto” for ikke at stemple beboere. Det, synes jeg, er en fremragende ide. Det virker dog både absurd og en smule hyklerisk, at regeringen så fortsætter med at stemple boligområder ved at sætte dem på den såkaldte ”ghettoliste”. Jeg vil opfordre regeringen til at følge boligministerens gode forslag og stoppe med at hænge udsatte boligområder ud på den måde, siger Søren Egge Rasmussen.

Kaare Dybvad siger til Ritzau, at han personligt er imod brugen af betegnelsen ”ghetto”.

- Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det. Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark, siger Kaare Dybvad.

Kriterier

Hvis et alment boligområde skal på ghettolisten, skal det leve op til følgende kriterier:

Andelen af beboere i alderen 18 til 64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, skal overstige 40 procent som gennemsnittet over de seneste to år.

Andelen af beboere, dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer skal udgøre mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.

Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, skal overstige 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.

Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15 til 64 år i området – undtagen uddannelsessøgende – skal være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Lever et boligområde op til disse kriterier i fem år i træk, kaldes det et hårdt ghettoområde, og i hårde ghettoområder skal andelen af private familieboliger bringes ned på højst 40 procent inden 2030.

Bispehaven og Gellerupparken/Toveshøj står på den hårde ghettoliste.

Er Skovgårdsparken med på ghettolisten til næste år, bliver området også udnævnt til at være en hård ghetto.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.