Annonce
Danmark

Grønne foreninger: Trængt dansk natur får gavn af finanslov

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Udtagning af landbrugsjord kommer til at gøre en forskel. Men på den lange bane skal der mere til, lyder det.
Annonce

Finanslovsaftalen for 2020 er et vigtigt første skridt til at hjælpe en trængt dansk natur.

Det mener flere grønne organisationer, der særligt fremhæver, at regeringen og støttepartierne er blevet enige om at afsætte 200 millioner kroner årligt fra 2020 til 2029 til udtagning af landbrugsjord.

Det kan komme til at gøre en stor forskel, mener præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

- Hovedproblemet for vores natur er, at den mangler plads. Derfor er det så vigtigt, at vi nu kommer i gang med at udtage landbrugsjord og give det tilbage til naturen, siger præsidenten i en meddelelse.

Hun mener, at den netop indgåede aftale er en af "de grønneste finanslove nogensinde" og ser store grønne fremskridt i den endelige aftale i forhold til det udspil, som Socialdemokratiet kom med for måneder siden.

Udtagningen af landbrugsjord skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgas.

Det blev netop anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening sammen med erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer tilbage i februar.

- I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening - for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

De 200 millioner kroner om året til udtagning af landbrugsjords samt flere andre tiltag er tiltrængte, lyder det.

Men der er fortsat lang vej til, at man kan begynde at tale om en egentlig grøn omstilling.

Det mener Greenpeace Norden.

- Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport. Men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Også en særlig skovfond, som blandt andet skal arbejde med skovrejsning er med på finansloven.

Til den afsættes i 2020 100 millioner kroner, og så skal en mere konkret model for fonden drøftes.

Samtidig er aftalepartierne blevet enige om at oprette en såkaldt grøn fremtidsfond på 25 milliarder kroner, der skal investere i grønne projekter, som sikrer mere bæredygtighed.

På finansloven afsættes der 76 millioner kroner i 2020, 170 millioner kroner i 2021 og 264 millioner kroner årligt fra 2022 og frem til at dække de finansielle risici, som fremtidsfonden indebærer.

De forskellige grønne initiativer høster også ros fra Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Men han har én stor anke.

- Desværre har politikerne fuldstændig glemt, at vores danske farvande lider af iltsvind og overfiskeri. Havet er ikke nævnt med ét eneste ord i Finansloven, siger Bo Øksnebjerg i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.