Aarhus

Hva' sker der her? Stranden ved Risskov dækket med Leca-nødder

Stenene ligger fra Bellevue og frem til Åkrogen. Foto: Jens Thaysen
Strækning fra Bellevue til Åkrogen var onsdag dækket af de brune lernødder, som ellers hørte til inde på Aarhus Havn.
Annonce

RISSKOV: Hvis man havde udset sig Bellevue Strand i Risskov til en gåtur onsdag, så blev man mødt af synet på billedet herover - stranden herfra og ud til Åkrogen var nemlig dækket af Leca-nødder, altså de små sten, som blandt andet kan bruges til gulve. Men onsdag var stranden altså dækket af de brune, nøddelignende kugler, som man kan se på billedet, avisen har fået fra en læser.

Efter et par opringninger til blandt andet politi og brandvæsen, som ikke umiddelbart kunne pege på, hvor nødderne kom fra, dukkede svaret til sidst op fra Nikolaj Kruse, der er geolog ved Aarhus Kommune.

- De kommer fra Aarhus Havn, fra byggeriet af den nye færgeterminal på Østhavnen og er ført med havstrømmen til Risskov, fortæller han.

Nødderne er lavet af ler, og er derfor hverken farlige for mennesker og miljø. Af samme årsag er kommunen også i øjeblikket ved at finde ud af, hvad der skal ske med dem.

- I og med at de er lavet af ler, så forsvinder de af sig selv. Derfor er vi ved at finde ud af, om det giver mening at bruge tid og ressourcer på at sende nogen ud og fjerne dem. Men de kan jo bruges i et rhododendron-bed eller lignende, hvis nogen mangler, siger Nikolaj Kruse.

Det er ikke første gang, at en strand har været ramt af de brune lerkugler, faktisk skete det også tidligere på året. Dengang vidste man ikke, hvor de var kommet fra, men de er sandsynligvis kommet fra samme sted.

De nøddelignende sten er lavet af ler, så de er ikke farlige for hverken miljøet eller mennesker. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.