Annonce
Danmark

Kræftens Bekæmpelse: Ny finanslov giver færre unge rygere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Partierne bag finansloven for 2020 har besluttet at lade priserne på cigaretter stige til 60 kroner per pakke.
Annonce

Færre børn og unge vil fremover begynde at ryge.

Det er ifølge Kræftens Bekæmpelse en afledt effekt af finansloven for næste år, som mandag aften er blevet forhandlet på plads.

Med finansloven har regeringen og forligspartierne besluttet, at prisen på en pakke cigaretter skal stige til 60 kroner i 2022.

- Det er en rigtig god nyhed. Det betyder, at rigtig mange børn og unge, som ellers ville begynde at ryge, ikke gør det, siger direktør for Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

I første omgang stiger prisen på cigaretter til 55 kroner. Det sker næste år, og efter et par år ender prisen altså på 60 kroner.

Selv om Kræftens Bekæmpelse er begejstret for udfaldet, ønsker organisationen i sidste ende, at en pakke cigaretter skal koste 90 kroner.

I Norge er prisen på cigaretter netop 90 kroner. Efter at prisen på tobak i norske forretninger blev hævet, faldt antallet af unge rygere markant.

- 90 kroner er stadig vores mål. Men vi er helt tilfredse med, at første skridt er taget med denne finanslov, siger Jesper Fisker.

Prisen på cigaretter var et varmt emne i valgkampen, hvor en række partier gik til valg på at øge prisen. Socialdemokratiet ville dog ikke dengang lægge sig fast på, hvor meget dyrere cigaretterne skulle være.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse påpeger, at 90 procent af dem, der ryger, begyndte inden de blev 20 år.

- Så hvis vi undgår at børn og unge begynder at ryge, vil der være langt færre rygere i det hele taget, siger Jesper Fisker.

Prisen er isoleret set det vigtigste redskab, hvis man skal forhindre, at børn og unge begynder at ryge, mener Kræftens Bekæmpelse.

Men der er også andet, man kan gøre.

- Prisstigningen skal følges af røgfri skoletid i grundskolen og på alle ungdomsuddannelser, tobak under disken og neutrale pakker uden logo.

- Og så skal reglerne gælde alle produkter med tobak eller nikotin, også snus, e-cigaretter og tilsvarende skadelige produkter, siger Jesper Fisker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.