Læserbrev

Læserbrev: Dyrene får det ikke bedre af Enhedslistens populisme

At slå huller i luften er ikke vejen frem. De ændringer, vi ønsker at se, skal være fællesløsninger, der inkluderer hele Europa. Vi har ikke andre muligheder.

Annonce

I sidste uge erklærer min kollega, Enhedslistens Nikolaj Villumsen, sig med et indlæg bragt her i Århus Stiftstidende enig i, at vi skal bekæmpe lange dyretransporter, der er det rene tortur for dyrene. I samme ombæring kritiserer han Socialdemokratiet og mig for at insistere på, at reglerne skal vedtages i EU frem for i Folketinget.

Enten bedriver Villumsen populisme, eller også har han ikke sat sig ordentlig ind i sagen. Det giver nemlig ikke mening at vedtage en lov om kortere dyretransporter i Folketinget, når de lange dyretransporter jo i sagens natur foregår på tværs af landegrænser gennem Europa. Derfor handler det om at få vedtaget bedre regler i EU. Det vil gøre en forskel.

En dansk lov ville blot være symbolpolitik, der måske kan give Villumsen en hurtig PR-sejr, men som ikke vil gavne dyrene. Ikke så længe at Polen og Spanien ikke er bundet af det danske folketings beslutninger.

Jeg forstår og deler Villumsen utålmodighed. På trods af massivt pres har EU-Kommissionen alt for længe undladt at sikre bedre forhold for vores dyr. Men at slå huller i luften er ikke vejen frem. De ændringer, vi ønsker at se, skal være fællesløsninger, der inkluderer hele Europa. Vi har ikke andre muligheder.

Jeg håber og ved, at Enhedslisten også vil kæmpe for en løsning på EU-plan. En løsning, der rent faktisk har gang på jord. Skal vi kunne samarbejde om det, er tiden ikke til forfejlet kritik og politisk drilleri - tiden er til at se realiteterne i øjnene.

Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. ©. Lars Aarø. Fokus
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.