Læserbrev

Læserbrev: Frie grundskoler skal ikke kun være for rigmandsghettoens børn

At nedsætte koblingsprocenten vil i værste fald føre til øget forældrebetaling eller skolelukninger. Det vil afskære forældre muligheden for, at vælge en friskole.

Annonce

Den socialdemokratiske regering vil skære cirka 300 millioner kroner på de danske fri- og privatskoler og kalder friskolerne ”overbetalte”. Med et sådant indgreb er man med til at amputere friskolelivet.

Folkeskolen tilgodeser median-eleven. Det betyder ikke, at det er en dårlig skole. Men det betyder, at det med sikkerhed ikke er en god skole for alle. Derfor er det vigtigt, at de frie grundskoler er et alternativ for alle børn – ikke kun for rigmandsghettoens børn. Ved at sænke koblingsprocenten, som Socialdemokratiet foreslår, skæres der i tilskuddet til fri – og privatskolerne, som kan betyde, at færre vil få råd til at vælge et alternativ til folkeskolen.

I Venstre har vi afsat midler til at styrke frie grundskolers specialundervisning og inklusionsbehov. Det gavner rigtig mange børn. At nedsætte koblingsprocenten vil i værste fald føre til øget forældrebetaling eller skolelukninger. Det vil afskære forældre muligheden for, at vælge en friskole.

Derfor er jeg fortrøstningsfuld over, at Konservative, DF, LA og Radikale er enige i, at vi skal fastholde koblingsprocenten og sikre støtten til de frie grundskoler. Socialdemokratiet har ikke opskriften på den gode skole. Derfor skal vi sammen skabe et flertal, der kan redde det frie skolevalg.

Fatma Øktem (V), medlem af Folketinget, ligestillingsordfører for Venstre, Aarhus. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.