Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingen halter faktisk i Danmark

Danmark er et af de mest lige samfund i verden, men når Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, skriver, at ligestillingen ikke halter i Danmark, ja, så er jeg faktisk uenig.

Annonce

Kvinder udsættes i højere grad end mænd for krænkelser online i relation til deres krop og seksualitet. Fædre holder i gennemsnit 31 dages forældreorlov – mødre holder 298 dage. Den uforklarede lønforskel mellem mænd og kvinder er 4-7 pct. 27,2 pct. af unge kvinder mellem 16 og 24 år har været udsat for ikke-fysiske seksuelle krænkelser inden for det seneste år. For unge mænd er det 6,7 pct. Og den helt nye undersøgelse fra SEXUS viser, at 51 pct. af homoseksuelle har oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund af deres seksuelle orientering.

Danmark er et af de mest lige samfund i verden, men når Venstres ligestillingsordfører, Fatma Øktem, skriver (i et læserbrev 4. november, red.), at ligestillingen ikke halter i Danmark, ja, så er jeg faktisk uenig. Som eksemplerne viser, er der fortsat masser af tage fat på, og det er en opgave, som regeringen tager meget alvorligt.

Min ambition er at sætte ind på en bred vifte af områder. Vi skal gøre det lettere for unge at vælge mere køns-utraditionelle uddannelser, vi har f.eks. brug for flere faglærte – her mangler vi kvinder. Og vi har brug for flere til omsorgsfagene – her mangler vi mænd. Vi skal også se på, hvordan vi kan fremme ligeløn, for det dur ikke, at der stadig er en uforklaret lønforskel på 4-7 pct. i mændenes favør. Og vi skal reagere, når 51 pct. af homoseksuelle oplever at blive mobbet eller chikaneret, og når knapt halvdelen af LGBT-personer undgår at holde i hånd med en partner af samme køn af frygt for overfald, trusler eller chikane.

Senest har jeg som en del af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 afsat 700.000 kroner til en undersøgelse af internetfora, hvor særligt unge mænd opildner hinanden til modstand mod ligestilling og kvinders rettigheder, og hvor seksuelle krænkelser og vold mod kvinder legitimeres. Det er både et ligestillingsproblem og et demokratisk problem, når særligt kvinder udsættes for hatespeech og seksuelle krænkelser på nettet, og som resultat trækker sig fra den offentlige debat.

På samme måde står det helt klart, at regeringen vil se på muligheden for en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Der er alt for få voldtægter, der fører til domfældelse i dag. Vold mod kvinder er stadig et problem i vores samfund, som jeg også vil have på dagsordenen. Ligesom jeg vil arbejde for, at alle indvandrere og indvandrere tager ligestilling til sig og får gavn af de danske frihedsrettigheder. For der er stadig en gruppe, hvor kvinder og mænd ikke er lige, og hvor særligt kvinder og pigers frihed begrænses.

I oktober afsatte jeg yderligere 600.000 kroner til kampagnen Ret til ligestilling, som netop henvender sig til minoritets-etniske kvinder og mænd. Der har nemlig vist sig at være stor efterspørgsel på kurserne, som oplyser om ligestilling og rettigheder i forhold til bl.a. arbejdsmarkedet, økonomi, ægteskab, skilsmisse, negativ social kontrol, homoseksualitet og genopdragelsesrejser.

Og det glæder mig. Ligesom jeg glæder mig over at stå i spidsen for den her regerings arbejde med at skabe bedre ligestilling i det danske samfund.

Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Foto: Steen Brogaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Annonce
Annonce
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.