Annonce
Fødselsdage

Legendarisk møbelarkitekt runder 90 år - og tegner stadig

Jørgen Bækmark fylder 90 år, men arbejder stadig med møbeldesign. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce

90 Møbelarkitekt Jørgen Bækmark, Hammel, fylder lørdag 9. november 90 år.

Jørgen Bækmark er opvokset i Ebeltoft, hvor han også blev udlært møbelsnedker. Efter endt soldatertid i Livgarden fortsatte han på kunsthåndværkerskolen, der dengang holdt til på Kunstindustrimuseet - idag Danmarks Designskole - i København. Skolens design var dengang præget af Kaare Klints krav om æstetik og analyser over møblets funktion. Et krav, som man kan følge i Jørgen Bækmarks design af tidløse danske møbler.

I 1958 blev han tegnestueleder for FDB Møbler. Møblerne blev produceret på FDB's egen møbelfabrik i Tarm. I 1961 deltog han i verdensudstillingen i Torino med netop "Tidløse Danske Møbler".

Jørgen Bækmark har tegnet en række stærke og funktionelle stole og borde velegnede til institutioner. De er stadig i brug, f.eks. på Birkerød Rådhus, Nationalmuseet og Aarhus Universitet. Flere møbler er blevet præmieret på Københavns Snedkerlavs udstillinger henover årene.

I 1968 valgte Jørgen Bækmark at stoppe hos FDB. Da var han den møbelarkitekt, som havde været tilknyttet FDB i længst tid. Han etablerede sin egen tegnestue, i dag i Hammel, hvor han stadig er aktiv. Derudover har han for Verdensbanken været på Java, Burma og i Pagua, New Guinea, for at deltage i opbygningen af et undervisningskompendium for produktion af møbler.

I 2011 genoptog virksomheden Hay produktionen af flere Bækmark-møbler, bl.a. af stolen J104 og bordene C44 i tre størrelser. I 2013 fulgte Coop efter med stolene J80, J81, J82 og J83. Der er stadig nye stole på tegnebordet i Hammel, så noget otium er der ikke tale om.

Jørgen Bækmarks store lyst er at cykle ud i naturen og overnatte under primitive former, sidst i 2014 Island rundt.

Jørgen Bækmark blandt nogle af sine klassiske FDB-møbler. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus For abonnenter

Med specialpatruljen i nattelivet: - De kriminelle kender os. På en vagt handler det om, hvem der først spotter hinanden   

Annonce
Annonce
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.