Indland

Ludomani-hotline får mange flere opkald end ventet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er især mænd, som ringer til Stopspillet om deres spil. Hotlinen har eksisteret i ni måneder.

Annonce

Hjælpelinjen om spilafhængighed StopSpillet får dobbelt så mange opkald som ventet.

Egentlig havde StopSpillet regnet med hver måned at høre fra 30 mennesker, som frygter, at de er blevet afhængige af at spille om penge.

Men efter ni måneders drift har over 60 mennesker i snit ringet hver måned. Det skriver Politiken torsdag.

85 procent er mænd. 37 procent af dem er unge mænd i alderen 18-25 år. Og måske mest overraskende er seks procent af dem under 18 år, og dermed må de slet ikke spille om penge.

I Spillemyndigheden erkender direktør Linda Sand, at den yngre målgruppe fylder meget.

- Efter liberaliseringen kan vi se, at der er behov for, at vi vedvarende undersøger pengespil, primært hos de unge mænd og de ældre drenge, siger Linda Sand til Politiken.

Den seneste undersøgelse er fra 2016. En ny undersøgelse med særligt fokus på unge bliver færdig i 2021.

Psykolog Thomas Marcussen, der er leder af forskningsklinikken for ludomani under Aarhus Universitetshospital, er slet ikke i tvivl om, at flere ikke kan styre deres spil om penge:

- Vi oplever en stigning. Og det bekymrende er, at det er unge mænd, siger Thomas Marcussen til Politiken.

Det er næsten altid sportsbetting, der har sat lavinen i gang, skriver Politiken.

Michael Bay Jørsel, der er centerleder på Center for Ludomani, mener, at telefonlinjen er et godt tiltag.

- En telefonlinje som StopSpillet ved den danske spillemyndighed er en enkel, nem og anonym tilgang til at få rådgivning og vejledning omkring, hvor man kan gå hen og få hjælp, siger han til Ritzau.

Han genkender godt billedet af, at det især er mænd - og især unge mænd - som har problemer med spil. Blandt de unge mænd peger han på, at de ofte har spillet meget på sport.

- De er sportsinteresserede, sportsbettere, og de er oddsere, og så kommer de i uføre og kontakter os, siger Michael Bay Jørsel.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.