Annonce
Kultur

Mød den nye huskunstner på Maltfabrikken

Karolin Schwab er Malt Airs nye gæstekunstner. Hun er uddannet fra universiteter i London og Berlin, og hun har tidligere haft ophold i kunstnerresidenser i blandt andet Kina, Schweiz og USA. Torsdag 5. december klokken 19 fortæller hun om sit arbejde på Maltfabrikkens Kulturloft. PR-foto
Til december flytter den tyske gæstekunstner Karolin Schwab ind i den nyindrettede bolig på Maltfabrikken som en del af Malt Air. Allerede 5. december giver hun sin første artist talk i Ebeltoft.
Annonce

EBELTOFT: Skulptør, installationskunstner og fotograf Karolin Schwab vil fra december til og med marts 2020 bebo en af de fire kunstnerboliger i Maltfabrikkens Villa Lundberg, som danner rammen om residency-projektet Malt Air.

Karolin Schwab er uddannet fra universiteter i London og Berlin, og hun har tidligere haft ophold i kunstnerresidenser i blandt andet Kina, Schweiz og USA.

Gennem minimalistiske installationer og skulpturer placeret udendørs arbejder den tyske kunstner med at gøre mennesker bevidste om lys, vind, materiale, rum og farver i deres umiddelbare omgivelser, og de følelser og spørgsmål, der opstår i mødet mellem mennesket og naturen. Karolin Schwab forklarer: - Jeg ser mine værker som linser eller forstørrelsesglas, der får beskueren til at se langt ud for at finde en del af deres indre selv.

Hun er begejstret for Ebeltofts naturskønne beliggenhed og ser mange muligheder for at inkorporere havet i sin kunst.

Torsdag 5. december klokken 19 vil hun på Maltfabrikkens Kulturloft fortælle nærmere om sit arbejde og de tanker og processer, der leder op til et værk.

Maltfabrikkens kunstnerboliger har siden i sommer dannet ramme for Malt Air – et kreativt, internationalt miljø for arbejdende kunstnere på firemåneders ophold i Ebeltoft.

- Det er dog ikke kun kunstneren, som tager noget nyt med hjem. Det er et gensidigt inspirerende udvekslingsprogram, hvor kunstnerne også giver positive forstyrrelser tilbage til lokalområdet. Og med denne første officielle artist talk på Maltfabrikken indleder vi forhåbentligt en lang række af spændende arrangementer, hvor alle har muligheden for at møde kunsten og ikke mindst kunstneren øjenhøjde, udtaler projektleder for Malt Air, Vibeke Wang, i en pressemeddelelse.

Malt Air er støttet af Statens Kunstfond og drives som et samarbejde mellem Maltfabrikken, Statens Værksteder for Kunst i København og Kunsthal Aarhus.

Karolin Schwab laver minimalistiske installationer og skulpturer, som hun placerer udendørs. Her værket "Cloudcatcher". Hun er begejstret for Ebeltofts naturskønne beliggenhed og ser mange muligheder for at inkorporere havet i sin kunst. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.