Aarhus

Misbrugte sin position: Århusiansk psykolog dømt for sex med sårbar klient

Arkivfoto: Axel Schütt
I sms'er kaldte en psykolog blandt andet en klient for sin husslave. Det har nu kostet ham fængselsdom og job.
Annonce

Gennem flere måneder udnyttede en nu 58-årig psykolog sin position til at have et seksuelt forhold til en kvindelig patient.

I en række sms'er kaldte psykologen kvinden for sin "husslave" og "ejendom". Samtidig instruerede han hende i at indfinde sig på hans adresse om aftenen og natten og tilfredsstille ham seksuelt.

Onsdag har Vestre Landsret idømt ham tre måneders ubetinget fængsel samt frakendt ham retten til at virke som psykolog i fem år.

Dermed skærpede landsretten den dom, som Retten i Aarhus nåede frem til i februar.

Her lød dommen også på tre måneders fængsel, men to af dem blev gjort betinget. Desuden afgjorde byretten, at han skulle frakendes retten til at virke som psykolog i tre år.

Psykologen er dømt for at have overtrådt straffelovens paragraf 220. Den handler om at udnytte et afhængighedsforhold til at opnå et seksuelt forhold.

Det var den kvindelige patients forklaring, som overbeviste retten om den privatpraktiserende psykologs skyld.

I byretten fortalte kvinden, at konsultationerne gradvist udviklede sig fra et knus til samleje og oralsex - hver gang på psykologens initiativ.

På daværende tidspunkt var kvinden i behandling for selvskadende adfærd og selvmordstanker.

- Jeg havde aldrig gjort det her, hvis jeg ikke var så pisse bange for at miste ham. Han vidste, hvor pokkers afhængig jeg var af ham. Han vidste, jeg ville gøre alt for at blive holdt af, forklarede kvinden i byretten i december.

Den 58-årige mand har under sagen nægtet at have haft sex med kvinden. Han har forklaret, at sms-beskederne var en del af et rollespil, der skulle lære kvinden at sige fra over for bestemte typer.

Men både by- og landsret har altså vurderet, at hans forklaring er utroværdig.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.