Annonce
Danmark

Finansloven: Efter nytår skal en pakke cigaretter koste 55 kroner

Prisen på cigaretter stiger efter nytår og vil i fremtiden lande på 60 kroner. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Der er flertal i Folketinget for at øge prisen på cigaretter, som rød blok mener skal koste 60 kroner i 2022.
Annonce

Regeringen og de øvrige partier er enige om at øge priserne på en pakke cigaretter, så prisen stiger til 60 kroner i 2022.

Til næste år stiger prisen til 55 kroner. Det fremgår af finansloven for næste år, som er indgået sent mandag aften efter lange forhandlinger.

- Prisen på cigaretter kommer til at stige. De sættes op til 55 kroner i første omgang og så bliver det 60 kroner, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Prisen på cigaretter var et rygende varmt emne i valgkampen, hvor en række partier gik til valg på at øge prisen. Socialdemokratiet ville dog ikke lægge sig fast på, hvor meget prisen skulle øges, men det ligger altså nu fast.

I stedet har regeringspartiet talt varmt for at bruge andre initiativer til at få folk til at stoppe med at ryge.

Nuværende statsminister Mette Frederiksen (S) foreslog kun at gøre det dyrere for unge at ryge, men den strøtanke droppede hun, da der viste sig at være flertal for at hæve priserne for alle.

Under en debat i valgkampen stod det klart, at folketingspartierne mente, at en pakke cigaretter skulle koste mellem 50 og 90 kroner.

For De Radikale er 60 kroner et minimum.

- Cigaretterne kommer til at koste 60 kroner for en pakke, men man kommer i et par år til at slippe fem kroner billigere, det er det kompromis, der er nået.

- Vi kommer op på de 60 kroner, som vi synes er et minimum, siger politisk leder Morten Østergaard (R).

Efter at Norge satte prisen på en pakke cigaretter op til 90 kroner, formåede man at sænke antallet af unge rygere drastisk.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.