Annonce
AGF

Se højdepunkterne: Sent Amini-drøn i Esbjerg sender AGF på tredjepladsen

Dybt inde i tillægstiden fik AGF's Mustafa Amini scoret sejrsmålet, da AGF på udebane vandt 2-1 over Esbjerg.
Annonce

På et langskudsmål dybt inde i tillægstiden hentede AGF alle tre point, da aarhusianerne søndag på udebane vandt 2-1 over Esbjerg i 3F Superligaen.

Esbjerg havde ellers udlignet til 1-1 ti minutter forinden, men det blev altså gæsterne, der til sidst kunne juble over den fjerde ligasejr i træk.

Den blev en realitet, da Mustafa Amini i det 93. minut hamrede bolden i mål fra distancen.

Mustapha Bundu scorede AGF's første mål i begyndelsen af første halvleg, mens indskiftede Patrick Egelund udlignede for Esbjerg med sin første superligascoring.

Sejren var særdeles kærkommen for AGF, som dermed strøg forbi Brøndby på tredjepladsen.

AGF har efter sejren 32 point, mens det for Esbjerg var noget af en kold klud i ansigtet, og Esbjerg har dermed stadig 13 point som næstsidst.

Allerede efter ni minutter kom AGF i front.

Et indkast blev dårligt clearet af Esbjergs forsvar, og så kunne Mustapha Bundu helt ugeneret fra sin placering nær straffesparkspletten score sit ottende sæsonmål.

Esbjerg var tæt på at udligne fem minutter senere, men fra en spids vinkel kunne angriber Mohammed Dauda ikke udplacere William Eskelinen i AGF-målet.

En for kort aflevering tilbage til Esbjerg-keeper Jeppe Højbjerg havde nær resulteret i endnu et AGF-mål, men målmanden fik afværget forsøget fra gæsternes Patrick Mortensen.

Det var lige før, at Esbjerg scorede direkte på et hjørnespark med et kvarter igen, men Eskelinen fik afværget forsøget, mens presset mod AGF tog til.

Efter 84 minutter fik Esbjerg så endelig udlignet, da indskiftede Patrick Egelund scorede sit første superligamål på et skud fra kanten af feltet.

Det lignede derfor en pointdeling i Esbjerg, men i tillægstiden dukkede Amini så op med sin flade afslutning, og bolden strøg i mål, og AGF kunne juble over 2-1-sejren.

/ritzau/

Kevin Dicks, AGF (34), Mustafa Amini, AGF (8) og Jakob Ankersen, AGF (7) i kampen i 18. runde af 3F Superligaen mellem Esbjerg fB og AGF på Blue Water Arena i Esbjerg, søndag den 1. december 2019.. (Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce
Annonce
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.