Udland

To personer skuddræbt tæt på synagoge i Tyskland

Andreas Splett/Ritzau Scanpix
To dræbt og en anholdt efter skyderi i den tyske by Halle, som gerningsmand livestreamede på nettet.
Annonce

To personer er dræbt og to er såret efter et skudangreb i den østtyske by Halle. Tysklands indenrigsminister kalder angrebet antisemitisk.

En person er anholdt, oplyser politiet, der mener, at han var alene om angrebet.

Kilder fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Han var ifølge dpa iført en stålhjelm, hvor han havde påsat et kamera.

Manden filmede sit angreb og livestreamede det på hjemmesiden Twitch. Det fortæller den amerikanske virksomhed Amazon, der ejer siden.

En kvinde blev dræbt uden for en synagoge i Halle, og en mand blev dræbt tæt på en kebab-butik i byen, skriver Reuters.

En leder af det jødiske samfund fortæller til nyhedsbureauet AFP, at synagogen i Halle var mål for angrebet, men at sikkerhedsvagter forhindrede gerningsmanden i at komme ind.

Der var 70-80 mennesker i synagogen i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur, fortæller den jødiske leder.

Ud over skud blev der ifølge avisen Bild kastet en håndgranat ind på en jødisk gravplads.

Der blev også lagt hjemmelavede sprængstoffer foran synagogen i byen, fortæller kilder til nyhedsbureauet dpa.

Efter skyderiet kaldte Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, angrebet i den østtyske by for et antisemitisk angreb.

Landets udenrigsminister, Heiko Maas, har opfordret til kamp mod antisemitisme i Tyskland.

FN's generalsekretær, António Guterres, udtaler gennem sin talsmand, at han tager kraftigt afstand fra det, han kalder "endnu et tragisk eksempel på antisemitisme".

Politiet opfordrede efter angrebet byens borgere til at holde sig inden døre. Den advarsel ophævede politiet onsdag aften.

Onsdag eftermiddag var der også skud i byen Landsberg, der ligger 15 kilometer fra Halle, skriver dpa. Politiet kan dog ikke bekræfte, om det har sammenhæng med angrebet i Halle.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.