Aarhus

Person død ved påkørsel i Søften: Togene kører igen

En person er tirsdag blevet dræbt ved en påkørsel af et tog ved Søften. Foto: Local Eyes
Der indsættes togbusser på strækningen mellem Aarhus H og Langå.
Annonce

AARHUS: En personpåkørsel på skinnerne i Søften har medført, at en person er afgået ved døden. Det oplyser Østjyllands Politi, der samtidig fortæller at man er ved at identificere personen. Påkørslen skete ved Mølballe betyder, at togene holder stille mellem Aarhus H og Langå tirsdag formiddag. Al togtrafik fra Aarhus H i nordgående retning mod Aalborg var lammet i et par timer, mens politiet arbejdede på strækningen. Kort efter klokken 12.30 begyndte togene dog at køre igen, kunne politiet fortælle på Twitter.

Formiddagen har der kørt togbusser mellem Aarhus, Hadsten, Langå og Randers, men de sidste af dem skulle gerne være på vej rundt til stationerne nu, da togene igen er klar til at køre.

Tirsdag eftermiddag arbejder politiet stadig på at identificere den person, der blev påkørt af toget.

Der er blevet indsat togbusser på strækningen nord for Aarhus. Foto: Local Eyes
Togene holder stille på Aarhus H i øjeblikket. De kan ikke køre i nordgående retning mod Langå. Foto: Axel Schütt
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.