Byudvikling

Tre nybyggerier bliver hædret af Aarhus Kommune

Bjarke Ingels-byggeriet AARhus på Aarhus Ø er af Aarhus Kommune blevet præmieret for god og smuk arktiektur. Foto: R. Hjortshøj
Bjarke Ingels-byggeriet AARhus på Aarhus Ø, nyt lysegult universitetsbyggeri og et byhus opført i genanvendte teglsten fra Nyborg Slot er præmieret med Aarhus Kommmunes Arkitekturpris for godt og smukt byggeri.
Annonce

AARHUS: Et nybyggeri i Universitetsparken, et flagskib på Aarhus Ø og et byhus på Frederiksbjerg med et strejf af slot over sig.

Aarhus Kommunes præmiering af nybyggeri spænder vidt i år.

Her er de nominerede

Aarhus Kommune præmierer hvert år på Arkitekturens Dag nybyggerier af særlig høj arkitektonisk klasse.

Udover de tre præmierede byggerier var følgende nominerede:

En ombygget funkisvilla på Johannes Ewalds Vej 30 i Åbyhøj.

AffaldVarmes nye energi- og affaldsanlæg, Maskinrummet, på Hjortholmsvej 2.

En nybygget etageejendom på Skt. Pauls Gade 42.

Studielandsbyen på Damargervej i Viby, hvor en gammel 4-længet bindingsværksgård gennem om- og tilbygninger er blevet til boliger for omkring 60 studerende.

Moderne uni-stil

På universitetet er der præmie til den nye Skou-bygning – en udvidelse af Institut for Biomedicins institut..

Om den lysegule bygning, der er tegnet af århusianske Cubo arkitekter, hedder det blandt andet:

”Skou-bygningen viser med al tydelighed, at man kan - som igennem de sidste godt 90 år - tegne tidssvarende arkitektur, der afspejler vores tid, og som samtidig respekterer det særlige kulturmiljøs egenart for det kanoniserede universitetsbyggeri.”

Ikoniske Ingels

På Aarhus Ø er der præmie til boligbyggeriet AARhus, tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group.

”AARhus Bygningen markerer sig dramatisk mod øst med sin 21 etager høje spids mod havnens munding. Grundplan er en karréstruktur med et hævet gårdrum placeret ovenpå tre etagers parkering. En række af byhuse i to etager følger gadeplanet hele vejen rundt og åbner op for en ny bo-typologi, hvor man har mulighed for at ’leve-og-arbejde’. På den modsatte side, mod vest, rejser sig en 14 etager høj spids,” hedder det blandt andet i beskrivelsen af bygningen, der fortsætter:

”Der kan ikke herske tvivl om, at man vil se AARhus indgå i BIG’s spændende portefølje af ikoniske boligbebyggelser, fra VM Husene, Bjerget og 8-tallet i København og Gårdscraber-projektet i New York.”

Et nye byhus i Brammersgade opført af genbrugte sten fra Nyborg Slot bliver hædret med kommunens Arkitekturpris 2019. Foto: Jørn Frøsig Johansen

En klippe af slotssten

På Frederiksbjerg er det et nybygget byhus i Brammersgade 39B, der bliver præmieret. Huset er opført i genanvendte teglsten, der stammer fra Nyborg Slot. Sten som bygherren – og arkitekten - Jørn Frøsig Johannsen, opkøbte et større parti af.

I begrundelsen for præmieringen står der blandt andet:

”Byhuset er en klippe af sten, som klatrer op af gavlen på Brammersgade 39. To forskudte volumener overlapper hinanden omkring hjørnet, lidt som et hængsel, og kaster smukke skygger fra sig. Håndvæksmæssigt er byhuset sublimt, både indvendigt og udvendigt. Der er en idérigdom i materialevalg og detaljeringsniveau kombineret med smukke rumlige forløb, som man sjældent ser nutildags. Det er et unikt, helstøbt, kompromisløst kvalitets-byggeri, som Aarhus er heldig at have.”

Det levende byggehegn langs Bassin 7 på Aarhus Ø med blandt andet boder og madsteder får Stadsarkitektens Særpris 2019.

Særpris til byggehegn

Udover præmier til tre nybyggerier blev også Stadsarkitektens Særpris uddelt mandag.

Den tildeles Det levende byggepladshegn ved Bassin 7 på Aarhus Ø, skabt af Institut for (X) og Bureau Detours, i samarbejde med Kilden & Mortensen ApS.

”På Aarhus Ø består miljøet af mange forskelligt udformede containere, grønt beplantede terrasser, forskelligartet skiltning, caféer, forskellige spisesteder, lidt street food, fitness-aktiviteter med mere. Tilsammen er der tale om et ca. 400 meter langt gademiljø, hvor der er en høj grad af liveability, med stor tiltrækningskraft. Det er befriende, at miljøet her står i stærk kontrast til den polerede nye bydel. Det skæve får lov til at vokse frem, og man mærker, at der er tale om noget, som folk godt kan lide. Måske kan vi lære af det,” lyder begrundelsen for særprisen.

God arkitektur

Aarhus Kommune præmierer hvert år nybyggeri af særlig høj arkitektonisk værdi.

- Vi har et ønske om, at Aarhus skal være kendt for sin arkitektur. Præmieringen skal være med til at øge opmærksomheden på den arkitektoniske kvalitet og give bygherrerne tilskyndelse til at vægte arkitekturen højt, når de planlægger og opfører deres byggeri,” siger rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V).

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.