Læserbrev

Teknologi løser ikke lægemangel

Regionsrådsmedlem og speciallæge Christian Møller-Nielsen (V) skriver i Århus Stiftstidende 6. december, at lægemanglen i almen praksis kan løses gennem ”en modernisering af arbejdsgange i almen praksis og nytænkende anvendelse af it”. Det lyder jo dejligt nemt. Spørgsmålet er, om det nu er så enkelt, og om det holder i virkelighedens verden. De praktiserende læger er meget positive over for ny teknologi. Almen praksis bruger masser af it-teknologi i vores kommunikation med patienterne, via hjemmesider, e-konsultationer og en app (Min Læge), som PLO har været med til at få udviklet. Vi er aktuelt i gang med at afprøve videokonsultationer. Vi har studeret erfaringer fra bl.a. Norge, Sverige og Israel. Fælles for danske og udenlandske erfaringer er, at videokonsultationer hverken aflaster den praktiserende læge eller sparer tid hos lægen. Videokonsultationen opleves primært som et godt supplement til sundhedsfaglige konferencer på tværs af sektorer og måske som et bidrag til samarbejde og behandling af patienter, der er særlig udsatte og sårbare og har svært ved at komme i klinikken. Video opleves af nogle ”hverdagssyge” patientgrupper som en fin ekstra service, dog med store begrænsninger. Vi kan trods alt stadig hverken kikke i ørerne eller lytte på lungerne gennem et kamera. Så ny teknologi bliver løbende taget i brug af de praktiserende læger, men indtil nu har det mere vist sig som en godt et værktøj til tværsektorielt samarbejde og en øget tilgængelighed og service for ikke særlig syge patientgrupper. Man kan hverken påvise en effektivisering af lægetid, eller at det skulle afhjælpe lægemangel. Vi løser ikke lægemanglen i almen praksis ved at installere et kamera i klinikken. Vi har brug for flere læger, mere personale, bedre lokaler og bedre samarbejde. Her spiller ny teknologi en rolle, men den er langt fra den forkromede løsning, som nogle gerne vil give indtryk af.

Læserbrev

Læserbrev: Hvad vil regeringen gøre for at hjælpe unge piger i social kontrol?

Den seneste afdækning af social kontrol blandt unge indvandrerpiger tegner billedet af en parallelkultur, hvor kønsligestilling i den grad mangler at slå igennem. Det er med afstand den største ligestillingsudfordring, at der går mennesker rundt hver dag uden basale frihedsrettigheder inden for rækkevidde. Undersøgelsen fra Rambøll Management var en spand koldt vand i hovedet på mig, efter at jeg dagen før overværede Vild med dans-finalen, hvor to mænd dansede sig til den samlede sejr. En solstrålehistorie, der viser, at man i Danmark ikke er begrænset af sit køn. Dansesejren viser, hvor langt danskerne er kommet med at rumme noget, der en gang var helt utænkeligt, men som i dag heldigvis er blevet accepteret som en gyldig mulighed. Det glæder mig virkelig. Med tanke på fredagens dansesejr ærgrer det mig så meget desto mere at læse forskellige udlægninger af, hvor udbredt social kontrol er blandt unge indvandrerpiger. Selv om historierne bekræfter mine værste anelser, løber det mig stadig koldt ned ad ryggen, at det kønsmentale efterslæb stadig er så stort nogle steder i Danmark. Jeg er målløs over, at ligestillingsministeren virker fuldstændig tonedøv over for problemet. Mener han virkelig ikke, det er noget problem, når vi i dagens Danmark har piger helt uden rettigheder? Det er højst bekymrende. Lad det være en påmindelse til regeringen om at få øjnene op for de vigtigste udfordringer på ligestillingsområdet. Unge piger i social kontrol er ligeglade med, hvor mange kvinder, der er i toppen af de danske virksomheder.

Annonce
Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Det’ sørme, det’ sandt – december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker ”køb” på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra den 17. januar 2019 blev muligt at køre på for eksempel elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig – og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien – og ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig – men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole på, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver; for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter; men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce
Læserbrev

Læserbrev: Kalder alle iværksættere - vi har brug for jer i den grønne omstilling

Der er behov for, at alle aktivt bidrager til og tager ansvar for den grønne omstilling. Alle vores fælles kræfter skal i spil, for at Danmark som nation - og Aarhus som by - kommer i mål med vores reduktionsmål. Aarhus har en målsætning om 100 procents CO2-reduktion inden 2030, og på landsplan har den grønneste regering til dato forpligtiget sig til at nå de 70 procent. Det er både ambitiøse og modige mål – særligt, når man endnu ikke kender hele vejen derhen. Selvom der stadig findes klimafornægtere - og mindst ét politisk parti i Danmark, som ikke mener, at klimaudfordringerne er specielt alvorlige - så vurderer skribenterne, at størstedelen af befolkningen anerkender udfordringerne. Det betyder også, at der hviler et stort ansvar på de politiske skuldre. Men det er samtidig bydende nødvendigt, at alle spiller med. Det gælder alt fra almindelige borgere til virksomheder. Og for at blive ved virksomhederne, så har de et helt særligt potentiale i processen. Både fordi de kan tage en ordentlig luns ad gangen ved ændre produktionsvaner, men også fordi de skal være med til at opfinde løsninger, som bidrager til den grønne omstilling – for det er dem, der er eksperterne i den slags. Derfor har iværksætterne også en vigtig funktion. For når ingen af os for alvor kender løsningen på udfordringerne endnu, så er der jo nogle, der skal skubbe til rammerne og få de gode ideer – idéer, der måske sommetider synes urealistiske. Historien viser nemlig, at "the next big thing" ikke nødvendigvis ligger hos de allerede etablerede virksomheder. Meget taler for, at de, som i skrivende stund står i garagen og banker løs - eller sidder ved køkkenbordet og koder - kommer til at spille en hovedrolle i transformationen af vores samfund. Derfor er iværksætterne i virkeligheden i en potentiel hovedrolle, når det handler om at knække klimakoden, som har betydning for, om vi når de globale mål. Vi lever i en af de yngste byer i Danmark med nogle af de stærkeste videregående uddannelsesinstitutioner. Og vi ved af erfaring, at der går et utal af kloge og kreative mennesker rundt i Aarhus med en iværksætter i maven. Derfor har vi også en klar opfordring: Sæt jer hjem i garagen, og brug al passion, kreativitet og energi på at komme med nye bud på, hvordan vi kommer i mål – som by og som nation. Vi har virkelig brug for jer! Vi lover til gengæld at lytte. Vores rolle er samtidig at arbejde på at skabe de meste optimale rammer for iværksætteri. Ansvaret er fælles – og vi har brug for hinanden.

Blog

Jeg er jøde

For få uger siden kunne vi åbne nyhedsmedierne og se billeder af hagekors på jødiske gravsten. Fulgt af historier om chikane mod jøders private hjem andre steder i landet. Jeg blev spontant fyldt af følelser af vrede og frustration. Det skete på datoen for krystalnatten, og man kan dårligt finde en mere nedrig og krænkende måde at behandle mennesker på, end at genere jøder på netop dette tidspunkt. Natten, der symbolsk markerer begyndelsen på det 20. århundredes største traume og folkemord - udryddelsen af Europas jøder. Få uger senere kunne medierne fortælle om jødiske børn, som måtte flytte skole, da de blev udsat for antisemitisme fra muslimske skolekammerater. Desværre ikke overraskende, men beskæmmende at opleve den manglende handlekraft fra de berørte skolers side. Det farligste ved antisemitisme er ikke en lille gruppe nazister med synspunkter hinsides enhver medmennskelighed. Heller ikke den gruppe muslimer, som ikke kan skelne mellem politik i mellemøsten og deres medborgere i Danmark. Nej, det farlige er samfundets passivitet og manglende handlekraft overfor en syg kultur i skoler og institutioner - uanset hvor den syge kultur har sin rod. Kristendommens menneskesyn har bragt meget godt med sig til vores samfund. Det er ikke kun tilfældigt, at lande med højt udviklede demokratiske kulturer, institutioner og sundhedsvæsen er rundet ud en kristen kultur. Men en af skyggerne er antisemitisme, som i et historisk perspektiv desværre har været opildnet af den kristne kirke. Det er dybt anfægtende og helt tosset, når man tænker på, at Bibelen i høj grad er forfattet af - og handler om - det jødiske folk. Vi er trådt ind i julemåneden, hvor vi inden længe flokkes til juleafslutninger og gudstjenester. Her hører historien om det jødiske barn, Jesus. Ja, faktisk er der ikke meget tilbage af julens fortælling, hvis man tager det jødiske ud af historien. Ich bin ein Berliner. Sådan sagde Kennedy i sin berømte tale i Berlin i 1963. Berlinerne jublede. Budskabet var klart. Det handlede ikke om Kennedy, men om os alle sammen. Om at alle, der havde mistet frihed, familie og venner - adskilt af jerntæppet, skulle vide, at de ikke var alene. At den dag insisterede hele den frie verden på, at friheden gælder alle. I solidaritet med dem hvis frihed og rettigheder var begrænset af et totalitært styre. Jeg er jøde. Ikke af hverken fødsel, tro eller kultur. Men fordi jøder i Danmark er mine landsmænd. Fordi de har præcis samme ret til at leve, tro, tænke og handle frit, som jeg har. Jeg er jøde. Det blev jeg d. 9. november 2019. Det blev vi alle den dag, hvor vi rystende kunne se billeder af hagekors på jødiske gravsten eller gule jødestjerner på postkasser.